DEN SORTE BOKS

En Videnpilots tanker om, hvad der skal til for at hjælpe en ledig, og hvordan man kan forholde sig til netværk og mudder.

: Advarsel: Dette er en ucensureret udtalelse fra en Videnpilot, og er ikke et opslag fra Videnpiloterne. Skrevet efter at være blevet provokeret af utallige LinkedIn opslag omkring det at hjælpe ledige i deres jobsøgning.

Hvad er det egentlig, der kvalificerer nogen til at hjælpe ledige med deres jobsøgning?

I den seneste tid er der virkelig mange, der har meldt sig på banen med tilbud til ledige. Det har ført til et mudret marked, hvor den ledige virkelig skal passe på ikke at blive en del af en stor mudret masse.

Nogen aktører taler om empati og om det at kunne sætte sig i den lediges sted som afgørende faktor for at kunne hjælpe den ledige. Altså at de selv har stået i samme situation.

Her er det min hjerne kortslutter et kort øjeblik – Altså tesen er – at man skal have været ledig for at kunne hjælpe en ledig???

Jeg har aldrig været ledig, så hvordan kan jeg så tillade mig at påstå, at jeg kan hjælpe en ledig???

Hvis tesen skal holde, så er det ikke muligt for mig at udvise empati for en ledig, fordi jeg ikke selv har været ledig. Det er ikke muligt for mig at vide, hvordan det er at være ledig –

Er det egentlig på en bestemt måde? Er det ikke individuelt som alt andet her i livet?

Det er jo til dels rigtigt – jeg ved faktisk ikke, hvordan det er at være ledig – men at påstå, at jeg derfor ikke kan have empati, er i mine øjne absurd. Jeg har mødt ledige mennesker helt blottet for empati for andre, så tror altså ikke at ledig og empatisk har noget særligt til fælles.

Jeg kan sagtens forstå, at der er mange følelser i det at være ledig, men tror faktisk ikke, at det er følelserne, der skal dyrkes for at komme videre.

Jeg tror, at der skal sættes handlinger ind i stedet for følelser. Der skal ske noget andet – hvis vi fastholder os selv i følelserne, så kan det i min optik kun gå en vej – og det er nedad. I bedste fald fastholdes situationen…. Der skal sættes handling bag, og så skal man videre!

Altså tænker jeg slet ikke, der er brug for at forstå følelserne for at hjælpe en ledig –

Fællesskabet af ledige skaber motivation hos den ledige…

Jeg bliver personligt lidt træt af den tankegang, der er omkring fællesskaber for ledige. Jeg kan sagtens følge, at man gerne vil være sammen med nogen, man har noget til fælles med. Men jeg har sjældent mødt et menneske, der ”KUN” er ledig…

Som hovedregel kan de faktisk også andre ting og har andre interesser – faktisk tror jeg, at fællesskaber omkring andre ting vil kunne føre meget mere med sig.

Jeg tror, det er mere sandsynligt at Morten fra tennisklubben har en forbindelse, der kan hjælpe til et job, end Anders som har været ledig længe – men ved en hel masse om at skrive ansøgninger.

Jeg tror, at der er alt for meget fokus på at varetage jobsøgninger på en bestemt måde, hvilket danner grobund for en antagelse af, at det er fornuftigt at lære af andre ledige.

I min optik er jobsøgning noget individuelt, som ikke skal standardiseres.

Det er vigtigt for mig at understrege, at ledighed og identitet slet ikke en har en sammenhæng, der er afgørende for den relation, jeg kan have til et andet menneske. For mig et det vigtigt at sætte fokus på den identitet, der ikke handler om job, altså hvem du er, hvad kan du, og hvad vil du gerne – frem for hvad du laver eller plejer at lave…. Et menneske er ikke en titel – når vi kan få øje på kvaliteterne ved mennesker uagtet deres titel, så er det, vi ser potentialet.

Jeg tror, at fællesskabet med andre ledige kan være hyggelige og virke motiverende, men det er jo ikke meningen, at det er et fællesskab, der skal vare ved. Så det at bruge så meget tid på et fællesskab, der ikke skal være en del af fremtiden, giver det overhovedet mening?

Hvis jeg har hul i tænderne, så opsøger jeg altså ikke andre med huller i tænderne, jeg går til en tandlæge, der ved, hvordan man fikser det.

Pas på mudderet…

Men når nu det er så meget oppe i tiden at hjælpe ledige, at alt bliver mudret ind i alt muligt pladder, hvordan skal du som ledig så agere i det?

Du skal være konstruktiv kritisk, du skal spørge dig selv, hvad det er, du kan, og hvor du vil hen. Du skal ikke gå op i at blive ekspert i jobsøgning, for det er ikke det, du skal lave i fremtiden (Med mindre – du også vil hjælpe andre ledige – du er jo kvalificeret lige nu).

Afsluttende kommentar

Ledighed er en midlertidig tilstand – derfor skal du heller ikke dyrke det at være ledig, men sætte fokus på din fremtidige beskæftigelse. Hvor skal rejsen gå hen? Og hvad vil du pakke i kufferten?

Og så er det vel, du spørger dig selv – who are you to say – Hvorfor kan du hjælpe en ledig?

For mig ligger det lige til at svare – fordi jeg ved – hvad der skal til!

Af Heidi Christensen